Historien
Kalenderen bygger på en historie om en ufærdig nisse der er blevet glemt på nisseværkstedet.
I sidste øjeblik, opdager værkstedsnisserne det heldigvis, men har nu brug for hjælp til at få nissen gjort færdig inden juleaften.
De skriver derfor et brev, med råb om hjælp, hjem til jer. Værkstedsnisserne sender først nissens krop og efterfølgende, dag for dag, opgaver og alle de materialer der skal bruges for at bygge nissen færdig inden juleaften.
Kalenderen henvender sig til børn fra 5-6 år og op.
Kalenderen kan sagtens laves af flere søskende sammen og også af yngre børn. I så fald skal man som voksen forvente at hjælpe med de fleste opgaver.
I kalenderen er der flere opgaver hvor der skal klippes i mindre filtstykker og der er opgaver der vil udfordre de finmotoriske evner.